søndag, maj 18, 2014

En weekend alene hjemme


Duften af liljekonvaller bølger ind i huset fra hundredvis af små skønheder :-) Her i weekenden har min hjertenskær været på herretur med en ven. Det er ikke så tit, jeg er alene hjemme, og tiden er brugt på Bella, loppemarkedsbesøg og på at læse. Bogen vil jeg vende tilbage til, men det er en af de allerbedste, jeg har læst. Fuglene er blevet passet, kattene nusset, klædeskabet beriget med en strikket jakke fra In Wear - og Thorstein Thomsens roman 'Sne på hendes ansigt' til bare 5 kroner ligger nu og venter på at blive læst. Og som sædvanlig fik jeg taget over 100 billeder ...