onsdag, august 07, 2013

Hjertetræet og en idé ...


Mit hjertetræ er et af de smukkeste træer i haven. Om efteråret får bladene de skønneste farver.

I øjeblikket vælter det ind med tilbud fra aftenskolerne. Man kan fx gå til mavedans, kinesisk, lære at lave fyldte chokolader og pileflet - katalogerne lokker med deres smukke billeder. Jeg tror nu ikke, jeg vil melde mig til noget, men jeg fik en idé. Der tilbydes nemlig naturcykelture i Rørvig, men det kan man jo gøre på egen hånd og se Højsandet, sandflugtsplantagen, Nakke, Dybesø, Korshave og Hovvig med fugletårn. Og så kunne man jo spise frokost på Maarbjerggaard. Her er det Monsieurs lækre gazpacho, som vi lige har spist ...