søndag, oktober 16, 2011

Fint besøg og picnic i skoven

I dag skal jeg på skovtur med to gode venner. Vejrudsigten ser perfekt ud, og lidt senere pakker jeg picnickurven med kaffe og gode sager og finder vandrestøvlerne frem.

I går havde vi igen besøg af rådyrmor og hendes tre unger. Jeg nåede desværre ikke at tage billeder, men nu har de fået deres gråligbrune, tykke vinterpels og den tydelige hvide plet bagi. Her er et billede af en vinterdragt taget sidste vinter. Endnu er der masser af føde i naturen, men snart begynder jeg at lægge æbler ud, og senere får de korn.