søndag, august 28, 2011

Svinkløv igen

Svinkløv 2011
Det var tv, når det er bedst, og jeg slugte de to timer om Svinkløv Badehotel! Lydsiden gik lige i hjertet på en lydtekniker som mig – hvor var det smukt! Og billederne rent guf med gamle fotos og glade mennesker! Der var interview med gæster, ejer og køkkenchef, og der var flashbacks fra dengang for længe siden. Vi kom med på muslingefiskeri, vi var ude at finde vilde urter og gik til hånde i bageriet. Jeg tror ikke, der var ét aspekt i historien om Svinkløv Badehotel, der blev glemt. Anders Agger og Anne Hjernøe fortjener stor ros for deres udsendelse.

Traditionen med at tage på badehotel har eksisteret i mere end 100 år. 1920'erne og 30'erne var badehotellerne stedet, hvor de smukke, rige og kendte førte sig frem. Nu kan vi andre også være med. Jeg var på Svinkløv Badehotel for en måned siden, og jeg tror, det nemt kan gå hen og blive en fast tradition …