søndag, september 05, 2010

På høstmarked

Høstmarked
Høstmarkedet på Fuglebjerggard viste sig fra sin bedste side i strålende solskin. P-pladsen var fyldt godt op, og mange havde taget turen til Græsted for at se, hvad Camilla Plum ville vise frem: en blanding af et blomster- og grøntsagsmarked med boder også for praktisk økologi, slow food-bevægelsen og en hel del andre private udstillere. Flot og underholdende var det!

Jeg er fuld af beundring for Camilla Plum, hendes fantasi og hendes forfriskende uhøjtidelige måde at gribe madlavning an på. Men som Monsieur diskret bemærkede, idet han tog en pakke økologisk gær op inde i bagerbutikken: ‘Berømmelsen har sin pris – ikke mindst for kunderne ...’ Det var samme mærke og størrelse som den gær, jeg plejer at købe i min lokale øko-butik til 5 kroner, men her kostede den altså 10. Og jeg gætter på, at bollerne til 16 kroner stykket nok også godt kunne sælges til 8, stadig med en pæn fortjeneste. Men sådan er der så meget, og kan man ikke lide lugten i bageriet, står det jo heldigvis en frit for at handle et andet sted. Så vi havde ikke noget gær med hjem :-)

Høstmarked
Høstmarked
Høstmarked
Høstmarked
Høstmarked