søndag, september 19, 2010

På de vilde vover

M/S Sagafjord
Ved siden af Vikingeskibsmuseet i Roskilde lægger M/S Sagafjord til – en sejlende restaurant, der giver passagererne en totaloplevelse for mave og øje. Jeg var med i fredags, hvor vejret og især vinden ikke viste sig fra sin bedste side, men båden vippede heldigvis stort set ikke, og ingen blev søsyge, så voverne var ikke så vilde endda. Min fætter havde inviteret de 55 nærmeste, og det viste sig at være et genialt påfund at lade sig fejre på Roskilde fjord. Trods det dystre vejr, nåede vi alligevel at få den flotteste solnedgang med i købet. Roskilde Domkirke tager sig helt anderledes ud fra vandet!

Undervejs bliver man orienteret om, hvad man passerer – der var fx en lille ø, hvor Ole Olsen optog 'Løvejagten' – en af de første danske film. Der var også mulighed for at blive vist rundt i maskinrummet og på kommandobroen, men så langt nåede jeg aldrig. Der var rigtig mange, jeg ikke havde set længe, og der skulle være tid til at nyde maden.

Det var for resten den lækreste buffet, jeg nogen sinde har fået. Kig selv, hvis du er nysgerrig.

M/S Sagafjord

M/S Sagafjord

M/S Sagafjord

M/S Sagafjord