mandag, marts 01, 2010

Små glæder ...

Frimærke med påfugl
Jeg holder jo meget af at kigge på fugle, og forleden dag fandt jeg dette frimærke. Det er det smukkeste, jeg nogen sinde har set. Er det ikke en fin idé at lave frimærker med billeder af fugle?

Da jeg var barn, samlede jeg på pæne frimærker og kunne få lang til at gå med at beundre motiverne. Jeg klippede frimærker af kuverter og lagde dem i blød, så jeg fik frimærkerne fri. Bagefter hyggede jeg mig med at sætte dem sirligt ind i bøger. Men pludselig forsvandt interessen, og først da jeg nu ser den smukke påfugl, får jeg lyst til at samle på frimærker igen.

I går aftes hørte forresten solsorten synge for første gang i år. Der er virkelig forår i luften ...