mandag, oktober 19, 2009

Motion gør hjernen skarp

Udsigt
Motion gør hjernen skarp, har jeg læst. Stadigt flere firmaer lader medarbejderne motionere i arbejdstiden - det gavner sundheden og giver de ansatte mere overskud til opgaverne. Det lyder da rigtig godt, og jeg tager gerne en løbetur, hvis nogle vil klare mine arbejdsopgaver imens. Ja, faktisk er motion også godt på en anden måde - muskler er nøglen til vores sundhed. Stærke muskler modvirker livsstilssygdomme som hjerte-karsygdomme, diabetes 2, visse kræfttyper, demens og depressioner. Så der skulle være indtil flere grunde for vores arbejdsgivere til at give os lov til at motionere i arbejdstiden.

Så vidt jeg ved, har min afdeling kun en firmafrugtordning og 15 minutters massage hver 14. dag, hvor man selv betaler halvdelen, på programmet. Jeg ville langt foretrække løbeturen …

Har I den slags medarbejdergoder – eller er det noget, du husker i din dagligdag?