torsdag, august 20, 2009

Tilfældigheder?

Blomst
I går var jeg ude for en mærkelig hændelse, som egentlig ikke burde komme bag på mig mere. Jeg har nemlig været ude for det adskillige gange - at det, man skal bruge, dukker op i rette øjeblik. Jeg stod og skulle bruge en e-mail adresse på en bekendt, jeg ikke har set i flere år, og anede ikke, hvor den var. Men så faldt mit øje på en høj 'igangværende bunke', jeg har med vigtige papirer, som aldrig er blevet sat på plads. Og hvad stikker ud af bunken dybt nede? En håndskrevet seddel med hendes navn og e-mailadresse. Det er da fantastisk.

C.G. Jung førte dagbog over mærkelige, uforklarlige sammentræf. Han var optaget af ikke-kausale sammenhænge i naturen, og han forsøgte at forklare dem med begrebet synkronicitet. Jeg har blandt andet også været ude for sådan et sammentræf, da jeg skulle finde muffinsforme i Kvickly.

Kender du nogen, der har været ude for synkronicitet - eller har du selv?