mandag, juni 01, 2009

Fire lys i lagkagen

Madame
I dag for fire år siden fik jeg pludselig lyst til at have min egen blog - lyst til at skrive om det, der faldt mig ind i håb om, at der måske var en eller to, der ville kommentere. Det var der heldigvis, selv om de første mange kommentarer ikke kan ses, fordi jeg skiftede til Haloscan fra Bloggers kommentarfelt. At have en blog har givet mig utrolig mange glæder, og jeg nyder at følge med i andre måder at leve på og i den udveksling af tanker, bloggen er. Jeg tror, jeg vil lave en lagkage i eftermiddag og sætte fire lys i :-)

Igen i dag venter der os en dejlig solskinsdag med 20-25 grader. Jeg glæder mig til at drikke min morgenkaffe på terrassen lige om lidt ...

God 2. pinsedag til jer alle sammen.