tirsdag, marts 24, 2009

Fra oldemors gemmer

Vandelsattest
Min far har passet godt på min oldemors vandelsattest fra 1865. En vandelsattest var en forudsætning for, at en ung pige kunne komme ud og tjene, og den fortæller om hendes karakterer i skolen og om hendes flid og opførsel ved konfirmationsforberedelsen.

Heldigvis havde min oldemor både udvist flid og god opførsel i skolen og hos præsten. Og underligt nok står der også, at hun er blevet vaccineret, og at hun har været gæst ved 'Herrens Naadebord'!