torsdag, januar 01, 2009

Forår, varme og brune ben

Fristelser
Jeg håber, I alle er kommet godt ind i det nye år – og uden ulykker! Der kan så let ske noget på grund af nytårsfyrværkeriet. For nogle år siden brændte taget på min brors hus på grund af en vildfaren nytårsraket.

Mens vi nu skutter os af kulde, er H&M’s forårskatalog dumpet ind ad brevsprækken med sommerlige kreationer, der har sendt mig på drømmerejse til varme, sol, shorts, små toppe og brune ben. Denne gang er kataloget uhyggeligt fristende. Jeg har dog brændt mig nogle gange og købt tøj, der slet ikke passede – så jeg tror kun, kataloget skal bruges som inspiration til, hvad vej moden blæser.

I aften begynder den nye serie Livvagterne på DR1, og jeg sidder helt klar!

Skal du følge med i Livvagterne?