onsdag, december 03, 2008

Uhm siger jeg bare

Jeg har lige afprøvet Oscar Umahro Cadogans hummus fra hans nye kogebog Køkkenrevolution for hele familien.

Hummus bruges som pålæg eller som tilbehør til kødretter og indeholder fibre, sundt fedt og protein. Er meget blodsukkervenligt og mætter på den rigtige måde.

Prøv den!

1 dåse økologiske Kavli kikærter (hæld vandet fra) – eller kog selv kikærterne
Friskpresset saft og fintrevet skal af ½-1 økologisk citron
½ dl tahin
2-3 spsk ekstra jomfruolivenolie
2 fed hvidløg
1 tsk spidskommen (her snød jeg - jeg kan ikke udstå kommen)
Friskkværnet, sort peber

Hele molevitten blendes til en creme og smag evt. til med salt, da saltindholdet i tahin varierer efter mærket. Smagen kan varieres med balsamikoeddike, fishsauce, persille, dild, chili eller dadler. Tahin kan erstattes med mandel-, cashew- eller hasselnøddesmør.

Fik jeg nævnt, at den smager helt vildt lækkert?