onsdag, december 17, 2008

Tjubang

I går aftes så vi filmen 'Familiens ære' ('Prizzi’s Honor') med Jack Nicholson og Kathleen Turner, som er to af mine yndlingsskuespillere.

Julia and JuliaFilmen handler om den amerikanske mafia, lejemordere og tjubang. Den er meget underholdende, men den kommer nu ikke på min top 10. Til gengæld fik den mig til at tænke på 'Julia and Julia' - en anden film med Kathleen Turner, som gjorde et stort indtryk på mig, da jeg så den for mange år siden: Julia bliver enke på sin bryllupsdag, fordi manden dør ved en bilulykke. Seks år efter opsøger hun deres lejlighed, og finder sin mand og søn … Ja, det er en af de mest sindoprivende, psykologiske thrillere, jeg nogen sinde har set. Flere detaljer her.

Hvis nogen skulle have lyst til at se 'Familiens ære' (det kan du roligt gøre alene på grund af Jack Nicholson), så fås den for tiden i Tiger til 20 kroner.

Har du set nogle gode film, som du vil anbefale os andre?