torsdag, december 11, 2008

Status over året der er gået

Sommer
Nu hvor 2008 er ved at være gået, må det være tid til at gøre status, og hvis du vil være med, bliver det meget sjovere.

For mig har det været en stor oplevelse at møde og lære nye blogvenner at kende ved flere blogtræf gennem året.
Jeg har kastet mig over Facebook, og det har givet mig store oplevelser, fordi jeg har fået kontakt igen til mange gamle venner og kolleger.
Og på det helt nære plan har jeg fået kontakt til min søn igen – og mødt noget af min familie, der var udvandret til Sydafrika.

Hvad var det bedste, der hændte for dig i 2008?