tirsdag, oktober 28, 2008

Jeg skulle hilse

Kære mor

Jeg skulle hilse dig fra far og sige, at han har det godt. Nu er det jo 10 år siden, at du forlod os, og vi savner dig. Du sidder sikkert nu oppe i din himmel og følger med.

Jeg har netop besøgt far, og han var i fint humør - sprang rundt som en ung mand, trods sine 86 år. Vi har spist aftensmad sammen, og han viste os et par highlights fra Vild med dans med Tina og Tobias. Heldigvis er han skrap til at betjene alt det elektroniske grej.

Far har fået en mobiltelefon via Ældresagen, en stor og nem type beregnet til ældre mennesker. Kan han ringe op til dig?

Kærlige tanker fra
din datter