tirsdag, september 23, 2008

To be

Kender du det, at man føler sig glad og vellykket ved at få sit første barn - føler at det udvikler én som menneske.

Når jeg tænker tilbage, synes jeg også det har været en sej kamp at få livet til at hænge sammen med barn og job. Vennekreds, familie og hjem skulle passes, og indimellem blev man væltet over ende af sygdom, der saboterede alle planer. På ingen tid skulle man kunne hekse og skaffe barnepige. Arbejdspladsens modvilje mod at kvinder tager en dag med 'barn syg' - og dertil usikkerheden om hvorvidt man takler barnet rigtig og giver det støtte og oplevelser nok. Kampen for også selv at få tid til at trække vejret og et voksenliv med kulturelle oplevelser. Det sære er jo, at selv om det er benhårdt at være småbørnsmor, klarer man det jo stort set med kun enkelte pletter på samvittigheden.

Men det er vel sådan, livet er, at det er midt i dette kaos af modsatrettede krav og ønsker, der opstår noget særligt ...