torsdag, august 14, 2008

Sjovt at gå i skole

I går hørte jeg et indslag i radioen om, at der blæser nye vinde inden for folkeskolen. På Strandgårdsskolen i Ishøj har man ikke bare indført helhedsskolen, men indslaget fortalte om tværgående undervisning. Ideen er, at man ikke behøver kun at fokusere på ét fag ad gangen, men at man fx kan sende børnene ud på en løbetur til en bondegård, hvor undervisningen foregår. Derefter løber børnene så tilbage igen til skolen. Man kombinerer altså idræt med andre fag.

Aha, tænkte jeg, bare det var mig, der i sin tid havde oplevet sådan en skoledag. Når det gik højt, var vi ude på én vandretur på et helt skoleår. Og ellers ringede det bare ind og ud i et fast mønster dagen igennem.