lørdag, maj 17, 2008

Veninder

Marcipanblomst

Jeg har tilbragt den dejligste dag med mine to ungdomsveninder. Vi tre veninder har fulgt hinanden i tykt og tyndt, siden vi var 17 år, og det er en stor gave at have mulighed for at følge mennesker tæt gennem så mange år og kende deres børn, nu også børnebørn, og i det hele taget familier - og hele liv.

Begge mine veninder er syge i øjeblikket og i behandling, men det giver endnu mere nærhed i vores forhold. Den ene er i strålebehandling, og vi taler om det og kan endog joke med det. De har begge den glæde, at der er et barnebarn på vej, så der var masser af positive oplevelser at tale om. Vi har siddet ude i haven og spist fasan, nye danske kartofler og waldorfsalat - under blåregnens nyudsprungne blomster, mens solsorten sang på taget.

Da kaffen og de danske jordbær lå på den sidste lille rest af plads i maven, kørte jeg hjem op langs Roskilde fjord, mens solen gik ned, og jeg nød synet af heste og køer på markerne og udsigten ud over fjorden og over Arresø.

Nu er jeg lige kommet hjem og tænker tilbage på en dejlig dag af den slags, jeg ikke glemmer igen.